MP Revision
Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab
75 93 35 44

Revision, udvidet gennemgang, review eller assistance

Vi udfører alle typer af opgaver for vores kunder, herunder såvel lovpligtig/vedtægtsbestemt revision, udvidet gennemgang, review eller assistance af årsrapporter for selskaber, foreninger, institutioner og selvstændig erhvervsdrivende, samt aftalte opgaver i øvrigt. Vores arbejdshandlinger udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser og standarder.

Alle aktie- og anpartsselskaber skal som udgangspunkt have udført lovpligtig revision eller udvidet gennemgang af årsrapporten. Visse mindre selskaber, som opfylder kriterierne herfor, kan "nøjes" med en assistanceerklæring eller endda helt undvære at gøre brug af en revisor ved udarbejdelsen af årsrapporten. Vi er, som statsautoriserede revisorer, offentlighedens tillidsrepræsentant og skal varetage hensynet til virksomhedens omverden, herunder aktionærer, anpartshavere, medarbejdere, myndigheder, kreditorer og investorer m.fl.

Udvidet gennemgang er en erklæringsstandard målrettet mindre virksomheders årsregnskaber (regnskabsklasse B).
Nedenfor kan du se FSR Danske Revisorer's fakta-ark, som forklarer forskellen mellem revision og udvidet gennemgang.

Mindre selskaber kan i visse tilfælde fritages for revision eller udvidet gennemgang. Men de har pligt til at aflevere en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, som opfylder kravene i Årsregnskabsloven. Selskaber, som fravælger revision, kan vi udføre assistance for.
Bliv kontaktet
Klik

Besked

Bliv kontaktet